mandag den 11. august 2014

Sommerferie i Skallerup klit

Kald mig bare paranoid, men jeg sikrer mig bare at jeg ikke fortæller alle og enhver hvornår jeg er hjemme og hvornår vores hus står tomt. Derfor har jeg i den sidste uge ikke fortalt om hvad vi rigtigt har lavet, men har gemt historier til ugen.



Grunden er at vi har været på ferie, og med en åben invitation som det ville være at fortælle om det her på bloggen, ville alle der gerne ville kigge på et tomt hus jo vide at det var nu der var mulighed for det.

Så nu kommer der en uge forskudt, og jeg fordeler indlæggene over alle de næste 7 dage.

Vores sommerferie gik i år til Skallerup klit hvor vi besøgte Skallerup Seaside Resort. Vi havde fundet et 4 personers hus til ca. 6000 for en uge, hvilket var ret billigt i forhold til alle de andre priser for denne uge.

Det lille hus var fint indrettet med 2 værelser, et bad/wc og et samlet rum med køkken og stue.

Der var 50/50 internet i sommerhuset og et tv med mange af de dyre tv-kanaler som TV3+, TV3 Sport, TV2 NEWS osv., så når vi skulle være i huset var der mulighed for at lave noget af det som vi kender til.

Vi kunne først få nøglen til huset efter kl. 15, men i stedet for at være hjemme hele dagen og vente på at vi kunne komme af sted, kørte vi tidligt og så slog vi et smut ind forbi Fårup Sommerland. Med årskort hertil var det en nem måde at lave lidt underholdning, og det var ikke mange kilometer der skulle køres ekstra for at komme ind forbi Fårup Sommerland når vi alligevel skulle køre til Skallerup klit.

Da vi ankom til sommerhuset fik vi pakket ud og så skulle vi i legeland. Det var Emilies største ønske at komme ind og se legelandet og det kunne næsten kun gå for langsomt. På vejen fra huset til legelandet gik vi forbi en stor udendørs legeplads med trampoliner og hoppepude, men det skulle vi bare hurtigt forbi så vi kunne komme i legeland.

Da klokken nærmede sig 18, ville vi tilbage til sommerhuset og få noget aftensmad, men Emilie syntes slet ikke at hun var færdig med at lege, så det er jo heldigt at vi har 7 dage mere til at få det hele afprøvet.

Efter aftensmaden var det vandlandet der skulle prøves. Emilie gemte lidt af nervøsiteten for vandet væk og ville både dykke og køre på rutsjebaner. Hun begyndte også at hoppe i fra kanten. Ida hyggede sig som altid i vandet, men blev hurtigt lidt kold, så hun kom op i børnebassinet hvor der var lidt varmere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.