lørdag den 27. juni 2015

Endnu en aktiv weekend forude

Der bliver igen i denne weekend en del aktivitet. Først skal jeg i dag forbi Randers Thunder til et polterabendarrangement. Der plejer at være både hårdt og sjovt, så mon ikke det også bliver sådan i dag.

Efter arrangementet med amerikansk fodbold i Randers smutter jeg ud til min mor som gerne vil have hjælp med at flytte en masse ting. Hun har valgt at sætte huset til salg og på mandag kommer der fotograf. Så skal der helst være ryddet godt op.

I morgen skal jeg forbi vores nye grund hvor der skal fældes træer så vi kan få åbnet op til søen. Der er en masse birketræer som vi ikke syntes alt for godt om så de skal fældes. Derudover er der kirsebærtræer, ahorn og meget andet. En del af disse træer skal have lov til at blive stående så der stadig er noget natur omkring søen.

Vi regner også med at skulle have lavet en masse bærbuske som skal plantes nede ved søen, så der udover de kirsebær som kommer på træerne også kommer solbær, ribs, stikkelsbær, brombær og måske blåbær.

Det vil give en masse skygge ved jorden til de dyr som i dag bor ved søen og som gerne vil have skyggen.

Sidst vi var i Suldrup for at fælde træer så vi mange forskellige dyr ved søen, og de skal ikke flytte væk bare fordi vi flytter ind.

Træfældning, beskæring af træer og topkapning samt flishugger.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.