tirsdag den 30. juni 2015

Sikke da en uge

Maria har været syg den sidste uge, ja faktisk endnu længere, men de første mange dage var det mest træt, og ikke rigtigt syg.

I dag er Ida så blevet syg, så det kører bar godt herhjemme med sygdom lige nu.

Herudover har vi fundet ud af at Rebild Kommune har åbnet op for bud under mindsteprisen på nabogrundede til den grund som vi lige har købt. I denne købsproces har vi igennem flere forsøg prøvet at overbevise Rebild Kommune om at prisen var for høj. Vores mening om prisen var basseret på hvad Bank og realkreditinstitut ville vurdere det samlede byggeri til.

Jeg har forsøgt at skrive til Rebild Kommune og Borgmester Leon Sebbelin, men det bedste han har at tilbyde er at de kan tage det op til et møde til september.

Det er ikke bare fordi jeg gerne vil spare lidt penge på handlen med grunden, men da vurderingen i forvejen er under byggeriets pris vil en nedjustering af nabogrundes priser være lig med endnu en nedjustering af værdien på vores hus, hvilket kan medføre højere renter da vores bank dermed ikke har samme sikkerhed. Det kommer samlet til at betyde en væsentlig større udgift end vi havde forventet, og dermed er det ikke helt sjovt at have skrevet under på at vi vil bygge et hus i Rebild Kommune.

Hvor meget det helt præcist kommer til at koste os hvis Rebild Kommune vælger at sælge nabogrunde under mindsteprisen uden en kompensation til os har jeg ikke regnet på, men det bliver hurtigt til mange penge.

En ekstra årsag til at jeg føler mig meget skidt behandlet af Borgester for Rebild Kommune Leon Sebbelin og resten af økonomiudvalget er at der kun er gået 10 dage fra vi modtager brev om at vi skal underskrive skødet på vores grund og til jeg første gang hører om deres nedsatte priser.

lørdag den 27. juni 2015

Endnu en aktiv weekend forude

Der bliver igen i denne weekend en del aktivitet. Først skal jeg i dag forbi Randers Thunder til et polterabendarrangement. Der plejer at være både hårdt og sjovt, så mon ikke det også bliver sådan i dag.

Efter arrangementet med amerikansk fodbold i Randers smutter jeg ud til min mor som gerne vil have hjælp med at flytte en masse ting. Hun har valgt at sætte huset til salg og på mandag kommer der fotograf. Så skal der helst være ryddet godt op.

I morgen skal jeg forbi vores nye grund hvor der skal fældes træer så vi kan få åbnet op til søen. Der er en masse birketræer som vi ikke syntes alt for godt om så de skal fældes. Derudover er der kirsebærtræer, ahorn og meget andet. En del af disse træer skal have lov til at blive stående så der stadig er noget natur omkring søen.

Vi regner også med at skulle have lavet en masse bærbuske som skal plantes nede ved søen, så der udover de kirsebær som kommer på træerne også kommer solbær, ribs, stikkelsbær, brombær og måske blåbær.

Det vil give en masse skygge ved jorden til de dyr som i dag bor ved søen og som gerne vil have skyggen.

Sidst vi var i Suldrup for at fælde træer så vi mange forskellige dyr ved søen, og de skal ikke flytte væk bare fordi vi flytter ind.

Træfældning, beskæring af træer og topkapning samt flishugger.

tirsdag den 23. juni 2015

Flot terrasse

Inden vi skulle flytte ud i det lejede hus var vi jo ude for at se det. Den gang var terrassen helt ulækker grøn af alger. Det var et helt tykt lag som blævrede når vi trådte på det.

Jeg bestilte en billig algebehandling ved Alge Expressen som blev klaret ca. 14 dage før vi skulle flytte ind og da vi begyndte flytningen var terrassen helt fin og renset for alger.

Det betyder at vi de få dage hvor vejret har været godt har kunnet bruge terrassen. Som den så ud før ville ingen af os have lyst til at sidde derude. Det var lige før vi ikke engang ville gå på terrassen, så ulækker syntes vi at den var med alle de alger.

Vi er meget tilfredse, både med den service vi oplevede i forbindelse med algebehandlingen, og især med den synlige effekt som algebehandlingen har haft på terrassen.

Vi fik at vide at de også kunne hjælpe med tagrens, facaderens og algebehandling af træværk, så også træterrasser.

Min nysgerrighed og alle mine spørgsmål gør at jeg nu ved en masse om alger, flisepest, algerens og meget andet.

En klar anbefaling af algebehandlinger fra Alge Expressen hvis terrassen eller andre fliser er ramt af alger.

mandag den 15. juni 2015

Skuffet

Hvor kan man bare blive skuffet nogen gange. I forbindelse med at vi vil bygge nyt hus har jeg ellers følt mig godt behandlet og derfor også meget tryg ved sælgeren fra Milton Huse, men i dag har vi fået en mail hvori vi bliver gjort opmærksom på at den faste pris vi har fået på ekstrafundering ikke holder og prisen bliver 30.000 kr. højere.

Se evt. mere her: Fast pris på ekstrafundering Milton Huse

Vi har ellers været så glade og bare glædet os til at skulle have bygget nyt hus, men hvis det allerede kan skride ca. 30 % i forhold til den faste pris for funderingen, hvor meget kan der så ikke nå at gå galt med resten?

Lige nu frygter jeg at vi bliver dem som kommer til at fortælle en af de mareridtshistorier som af og til kommer i forbindelse med byggeri.