tirsdag den 26. maj 2015

Flytning og planlægning af nyt hus

Der har været lidt stille her på bloggen det sidste stykke tid, men planlægning af det nye hus kombineret med flytning og herefter manglende internetforbindelse har været skylden hertil.

Der sker så meget omkring os i vores nye midlertidige hus, med langhårede køer lige ved siden af, fantastiske naturoplevelser i og omkring Rebild Bakker og meget mere som jeg glæder mig til at dele med jer her på bloggen.

Vi har fået styr på det nye hus, eller i hvert fald fået underskrevet kontrakt med byggevirksomheden som skal bygge vores nye hus, og vi har fået budt  på den grund som vi gerne vil bygge på.

Vi er blevet stillet i udsigt at vi kan flytte ind inden jul, så det lyder jo helt fantastisk hvis det er korrekt.