tirsdag den 28. april 2015

Den fantastiske højttaler

I mit samarbejde med boynq.dk har vi fået testet OXX Digital Caramba Bluetooth Højttaleren ved Jyllands Posten i deres Elektronik Guide.

OXX Caramba Bluetooth Højttaler


OXX Caramba har fået 5 af 6 stjerner hvilket må siges at være meget flot i forhold til at prisen for den lille højttaler er så lav som den er.

Jeg vil ikke komme så meget ind på hvad de skriver om vores lækre Bluetooth Højttaler men vil i stedet henvise til testen som du finder her:

http://elektronik.guide.dk/H%C3%B8jttaler/Oxx/Brugervenlighed/Underholdning/Tilbeh%C3%B8r/Lydkvalitet/Test_af_Oxx_Caramba_7555951

Du kan købe en smart holder til højttaleren som du kan montere på cykelstyret, barnevognen, løbehjulet eller lignende steder og dermed kan du nemt få musikken med dig rundt.

Du kan købe OXX Caramba Bluetooth Højttaleren her: http://www.boynq.dk/oxx-caramba-bluetooth-hoejtaler_59r322.html

Eller du kan se de mange andre smarte trådløse højttalere som du kan købe hos Boynq

torsdag den 23. april 2015

Gamle ting solgt på gul & gratis

Der gik ikke lang tid efter at jeg havde sat blandemaskinen til salg og til at den var solgt.

Jeg nåede kun lige at skrive det korte indlæg i går. Jeg lukkede computeren så jeg kunne komme videre og inden jeg nåede hen til døren var der en som havde spurgt til blandemaskinen.

Vi blev hurtigt enige om en pris og den blev afhentet i går. Derfor har jeg også fjernet linket i gårsdagens post igen.

Jeg blev også ringet op af en som gerne ville købe vores herregårdssten, så dem kommer han vist efter i dag.

Der bliver ryddet godt op så der ikke er så mange ting som skal flyttes med når vi om 3 uger skal flytte.

onsdag den 22. april 2015

Gamle ting sælges på Gul & Gratis

Vi sætter mange af vores gamle og store ting til salg på Gul & Gratis så vi ikke behøver at flytte dem med. Der er flere gode ting imellem som jeg et eller andet sted meget gerne vil gemme men omvendt så går der lang tid før vi har vores nye hus og kan komme til at bruge tingene igen.

Når de så skal flyttes to gange og vi vil have svært ved at opbevare tingene den ene gang er det nok smartest at sælge dem nu.

I dag er vores betonblander sat til salg, alt for billigt, men så er der større chance for at den bliver solgt.

Så hvis du skal i gang med at blande beton til et projekt i løbet af foråret kan du nu købe en god og billig blandemaskine.

Se også gerne nogen af vores andre ting som vi har til salg.

http://www.guloggratis.dk/search?q=martin141

http://www.guloggratis.dk/search?q=maria67

mandag den 6. april 2015

Positiv overraskelse med Aalborg Sygehus

Jeg har været helt og småsyg de sidste 4 uger, og har derfor været ved lægen. Hun var lidt bekymret over at det havde varet så længe og ville derfor gerne have et røntgen af mine lunger. På sygehus Nord i Aalborg skulle der være åben røntgen mandag – fredag 10:00 – 11:30, og selvom det var påske skulle der ikke være lukket.

Det lød ikke rigtigt i mine ører men jeg prøvede alligevel i håbet om at jeg kunne komme ind. Jeg mødte op lidt før 10 så jeg kunne være helt klar til kl 10:00, men der var lukket i informationen frem til kl 10:00. Nu var jeg 99,99 % sikker på at det var forkert, for hvis informationen først åbner kl 10, kan og når man skal den vej i gennem kan man ikke rigtigt være ved røntgen til kl 10 også.

Nu hvor jeg var kommet derind kunne jeg godt sætte mig ned og vente de 10-15 min og høre hvad de havde og sige.

Hende der var mødte op i informationen vidste ingenting og blev nødt til at ringe rundt for at finde ud af noget. Heldigvis fik hun ikke fat i nogen før hun ringede op til røntgen og her var der åbenbart en flink dame som bad mig komme op.

Der var godt nok lukket men på en eller anden måde blev der tryllet plads til at jeg kunne komme ind.

Jeg har igennem mine mange besøg hos læge, sygehuse osv. haft ekstremt mange negative oplevelser og går derfor ofte ind med en negativ indstilling når jeg skal til læge, på sygehus osv., men denne oplevelse kan måske ændre dette fremover. I hvert fald har jeg nu oplevet at det ikke behøver være trælst og firkantet at have med sygehuset at gøre.