Mon vi er blevet campister? Et eller andet sted håber jeg det, for vi har i hvert fald købt os en Combi Camp Panda (Den kommer nok til at hedde Pandaen)
I weekenden var vi på telttur på Birkhede Camping ved Ry, og allerede første aften begyndte vi at tale om at det måske var noget vi skulle gøre noget mere i.
Vores telt er gammelt og jeg er glad for at der ikke var regnvejr, for jeg ved ikke hvor tæt det er, for udover at være et gammelt telt var det også et billigt telt som vi købte for flere år siden.
Derfor talte vi også om at vi nok skulle have et nyt telt hvis det var noget vi skulle i gang med.
Vores ældste datter var på legepladsen mens vi talte om at vi måske gerne ville noget gøre noget mere i at tage på camping, så hun overhørte det ikke, men på et tidspunkt sagde hun ”Det er altså hyggeligt. Skal vi ikke gøre det noget mere”. Så vi kiggede på hinanden og begyndte at smile bredt.
Vi kom efterfølgende til at tale om at vi måske kunne låne svigermekanikkens campingvogn og prøve om det var mere os end et telt og den var de med på. Desværre fandt vi også ud af at vores bil ikke må trække deres campingvogn, så vi skulle også til at bytte bil mens der camperes.
På vej hjem fra campingpladsen kørte vi forbi et par forskellige caravan centre for at kigge på campingvogne som vores bil må trække eller for at se forskellige telte. Teltene måtte vi kigge langt efter, for det kunne vi ikke finde. Campingvognene var der ikke mange af – eller det var der, de vejede bare for meget, og de få der var i en vægt som bilen må trække var altså for lille til os, så vi var lidt skuffede.
Men pludseligt var der også en sprit ny Combi Camp. Den var lige os, men prisen var absolut ikke, for det hele kostede samlet ca. 130.000 kr. Der var også to gamle Combi Camp’s der absolut ikke var kønne, så tanken blev droppet lidt igen.
Da vi kom hjem kunne vi se at der var tilbud på telte i Bilka, men der var ikke nogen man kunne se, men vi overvejede noget om vi skulle købe et stort telt eller hvad vi skulle. Vi valgte ikke at gøre noget i første omgang.
Dagen efter (i går) fandt jeg lidt forskellige Combi Camp’s på DBA. Priserne var fra 14.000 og op til 50.000 kr. Dem der var dyrere sorterede jeg fra og dem der var billigere så alt for slidte ud til at jeg havde lyst til at gøre mere ved det.
Vi var ude for at se 2 forskellige inden vi skulle have lidt aftensmad og så hjem, men planen om at køre rundt igen på søndag og se nogen flere, men da vi var færdige med at spise, blev vi enige om at køre videre og se den billigste af dem.
Det der adskilte denne Combi Camp fra de andre var prisen samt at der var anneks på teltet. Annekset gør at der er plads til en luftmadras som ikke behøver at være der hvor vi træder ned fra de øvrige sovepladser. Det er en kæmpe fordel syntes vi.
Teltet var ikke helt så fint som på de andre vi havde set, men den meget billigere pris og det at der ikke var andre med anneks gjorde at vi slog til og købte den.
Så planerne om at låne svigerforældrenes campingvogn er nu blevet aflyst af en tur med vores nye ”Panda”.
Det bliver meget spændende at teste om campinglivet er os, eller om det bare var en tilfældig kombination af godt vejr mm der fik os til at overveje det.
Vi tror at vi bliver vilde med det, for allerede nu er vi i fuld gang med at kigge på alt det tilbehør som vi kan købe os fattige i, samt mulighederne for at blive medlem af DCU, Combi Camp klubben osv.