tirsdag den 30. december 2014

Juleræset er overstået

Så er juleræset ved at være overstået og alle julefrokoster er blevet spist, alle gaver pakket op, og de fleste af de gaver der skulle byttes er blevet byttet.

Nu er det ikke fordi jeg har fået en masse ting som jeg ikke ville have at der skulle byttes gaver, men tøj i forkert størrelse, 3 ens flutesbageplader, en lås til traileren som ikke passede og 2 ens skraldenøgler er vist ok at bytte uden at giver bliver skuffet.

Nytårsaften er ved at være tæt på og igen i år får vi besøg af et vennepar som ligesom os har 2 piger som er henholdsvis et halvt år yngre og et halvt år ældre end vores piger.

Det plejer at være super hyggeligt nytårsaften og pigerne plejer at lege rigtigt godt sammen.

Der skal planlægges nytårsløjer så den store dreng (det må være mig) kan komme ud og hygge med tøserne og lave harmløse løjer med naboerne.

Selvom arbejdet er startet op igen efter jul bliver der lige lidt fridage i starten af det nye år også. 1. januar står den nok på sofatræning og Cocio inden at vi for alvor skal i gang igen med det nye år.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.