mandag den 15. juni 2015

Skuffet

Hvor kan man bare blive skuffet nogen gange. I forbindelse med at vi vil bygge nyt hus har jeg ellers følt mig godt behandlet og derfor også meget tryg ved sælgeren fra Milton Huse, men i dag har vi fået en mail hvori vi bliver gjort opmærksom på at den faste pris vi har fået på ekstrafundering ikke holder og prisen bliver 30.000 kr. højere.

Se evt. mere her: Fast pris på ekstrafundering Milton Huse

Vi har ellers været så glade og bare glædet os til at skulle have bygget nyt hus, men hvis det allerede kan skride ca. 30 % i forhold til den faste pris for funderingen, hvor meget kan der så ikke nå at gå galt med resten?

Lige nu frygter jeg at vi bliver dem som kommer til at fortælle en af de mareridtshistorier som af og til kommer i forbindelse med byggeri.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.