torsdag den 12. juni 2025

Spåner til kaniner og høns

Vi har haft kaniner og høns med henblik på at få gode æg og lækkert magert kød. Af flere årsager har vi hverken kaniner eller høns mere, men derfor har vi jo alligevel gjort os nogen erfaringer som vi godt kan give videre.

I starten brugte vi halm som strøelse begge steder. Hønsene brugte halmen til at bygge små reder hvor da lagde æg i stedet for at benytte redekasserne. Det gav oftere udfordringer med beskidte æg når de blev lagt i deres egne reder end når æggene blev lagt i redekasserne.

Når vi fjernede halmen, fyldte det meget og vi vidste ikke altid hvor vi skulle gøre af det.

Vi gik over til at prøve spåner af - både som strøelse til høns og som strøelse til kaniner.

Begge steder oplevede vi en meget bedre sugeevne hvilket medførte mindre lugtgener. Hønsene lavede ikke længere reder af strøelsen og brugte i stedet altid redekasserne.

Når der skulle muges ud, var er meget mindre strøelse og det var nemmere at finde plads i bedene rundt omkring i haven. Vi synes at spånerne ser pænere ud som "bunddække" omkring vores planter end halmen, så det er også et plus.

Du kan læse mere om kaniner på siderne her:


Har du erfaring med halm, spåner eller andet som strøelse hos kaniner og/eller høns så smid en kommentar med dine tanker.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.