torsdag den 16. august 2018

På camping i Viborg

For lidt tid siden spurgte jeg til om vi var blevet campister. Nu er svaret vist klart - ja det er vi.

I sidste weekend tog vi til DCU camping Viborg Sø selvom vejret ikke var specielt godt.

På vej hjem fra arbejde købte jeg stormsikring, så vi kunne passe godt på teltet.


Hele vejen til Viborg var der masser af blæst og regnvejr, men kort efter vi kørte forbi byskiltet forsvandt regnen, og da vi stillede vores Combi Camp Panda på pladsen var himmelen dejlig lyseblå.


Det varede dog ikke ved. Vi gik ned til Viborg Sø / Søndersø. Her fandt vi ud af hvor meget læ der var på Campingpladsen, for vi kunne slet ikke mærke noget vind før vi nærmede os søen. Vinden lavede ret store bølger på søen, og det var så koldt, så at "Badning frarådes" gjorde ikke noget - ingen havde lyst til at bade i Viborg Sø i det vejr.


I stedet gik jeg i gang med at undersøge lidt mere om Viborg så jeg kunne komme i gang med at lave Viborg Siden

Nu er siden sat op og det er planen at der løbende skal tilføjes forskellige virksomheder, attraktioner mm i og omkring Viborg.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar