Viser opslag med etiketten flytning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten flytning. Vis alle opslag

lørdag den 13. februar 2016

Vi skal ”snart” flytte igen


Denne gang er det ikke familien eller venner der skal flytte, men i stedet er det arbejdspladsen som har planer om at flytte.

Og snart, er jo en relativ størrelse, for det er hverken i morgen, i næste uge eller næste måned.

Der er store planer om at udvide BOXIT i Aalborg, med en helt ny afdeling i centrum af byen, hvor der udover de mange depotrum også kommer kontorhotel samt kontor for Escot Erhvervsejendomme og BOXIT.

Byensejendom.dk skrev om byggeriet af de 18.800 m2 lagerhotel og kontorhotel tilbage i december måned, og da jeg glemte at dele artiklen den gang, kommer den nu i stedet.

Det bliver stort at følge med i byggeriet og rigtigt spændende når vi skal flytte kontoret derover.

tirsdag den 10. november 2015

Opbevaringskasser til skuret

Nu hvor min mor er flyttet fra huset og i andelsbolig har hun ikke plads til alle hendes ting. Det er ikke mange møbler som har måtte finde nyt hjem, men værktøj, skruer, dimser osv fra garagen og værkstedet er der ikke rigtigt blevet plads til.

Vi har fået pakket en værktøjskasse med det mest anvendelige værktøj til hende samt en skruemaskine så hun kan klare de mest almindelige opgaver selv.

Resten af tingene har jeg været ved at dele med min storebror. Det var hårdt at gå igennem min fars gamle ting, men heldigvis var vi meget enige om hvem der havde mest brug for hvad.

Jeg fik en masse opbevaringskasser, både store og små, til skuret i vores nye hus. Mange af opbevaringskasserne er også blevet fyldt godt op med de andre ting som jeg har fået med fra garagen og værkstedet, så det giver den store mulighed for opbevaring af de ting som jeg ellers har fået med hjem.

tirsdag den 3. november 2015

Flytteopvarmning

Eller det var jo en reel flytning. I denne weekend har vi flyttet min mor fra det gamle hus til den nye andelsbolig.

Det var ikke så hårdt som jeg husker en flytning, men der var også ryddet godt op inden vi skulle i gang med at flytte. Når andelsboligen så kun er lidt over 80 m2, så kan der jo heller ikke flyttes helt så mange ting ind. Der er ikke en stor garage eller lignende som skal fyldes op men kun et lille skur.

Det betyder også at alle tingene fra den gamle garage ikke er blevet flyttet med, så det skal vi have kigget på en anden dag.

Jeg havde fået en stor BOXIT flyttetrailer med og den var bare fantastisk. Der kan være rigtigt mange ting inde i sådan en lukket trailer, så man ikke behøver at køre mange ture frem og tilbage.

Når vi selv skal flytte om ca. 1,5 måned er det planen at vi skal have sådan 2 trailere. De kan bakkes helt tæt på hoveddøren så vejret ikke rigtigt betyder noget.

Om 1,5 måned når det er os selv der skal flytte er jeg sikker på at det kræver mange flere kræfter. Både fordi vi har mange flere ting der skal flyttes, men også fordi vi har flere tungere ting. Vi flytter fra et hus på ca. 190 m2 til et hus på 184 m2, så der skal også fyldes nogen flere møbler ind end i min mors nye lille andelsbolig.

Selvom det bliver en travl og hård weekend, glæder jeg mig til at vi skal spænde trailerne for bilerne og selv flytte.

tirsdag den 20. oktober 2015

En ny type bobleplast

Det er sjovt som man pludseligt bliver klog på nye ting (bobleplast) når man får nyt arbejde. Jeg har lige været i gang med at researche lidt på bobleplast (ja nogen skal jo gøre det) og jeg har fundet ud af at der er kommet en ny type.

Den nye type bobleplast kommer til at hedde iBubble og produceres af den samme producent som igennem de seneste 50 år har produceret den velkendte bobleplast.

Det bliver meget mere effektivt med iBubble da den fylder meget mindre og samtidig også er lettere end den traditionelle bobleplast. Det betyder blandt andet at man kan transportere iBubble meget billigere end den traditionelle plast.

I stedet for at have de mange bobler fyldt med luft er der i iBubble gange mellem luftboblerne så luften kan flyttes rundt mellem boblerne og dermed kan det komme til at fylde mindre.

Den største ulempe som jeg ser det, er at man ikke længere kan trykke på boblerne og få dem til at sprænges. Når bobleplastik har udtjent formålet med at beskytte ting under transport skal mindst en af boblerne og gerne flere sprænges.

Det er så vidt jeg ved ikke muligt at købe det i Danmark endnu, men jeg er sikker på at jeg kommer til at mangle den poppende lyd når det en gang kommer på markedet herhjemme.

torsdag den 15. oktober 2015

Farver på himlen

Det er utroligt hvad lidt farver kan gøre, men da jeg mødte ind på arbejde i morges, havde parkeret bilen og hoppede ud på parkeringspladsen så jeg disse farver på himlen.



Jeg ved ikke hvorfor, men det giver bare godt humør, en kæmpe glæde, ekstra energi og alt muligt andet når jeg ser sådan en himmel.

Når vi om 60 dage skal flytte til Suldrup og bo med fantastisk udsigt over naturen, forventer jeg at opleve noget lignende det meget ofte.

Det bliver dog ikke morgensolen som vi får sådan et kig til, men i stedet aftensolen som kommer til at gå ned bag søen og bakkerne.

mandag den 5. oktober 2015

En håbløs udlejer

Vores udlejer er bondemand og det med stort B. Det betyder at nu hvor der skal høstes kan der ikke bruges tid på andet.

Vandpumpen har det ikke alt for godt, og derfor slår den ofte fra, hvilket resulterer i at vi ikke har vand i hanerne.

Det er bare ikke noget der kan gøres noget ved for der skal jo høstes.

Men når man har valgt at leje en bolig ud, har man vel også valgt at man enten selv står klar, eller får andre til at stå klar når der er noget som går galt.

Vi kan ikke selv komme til vandpumpen, så vi har ingen mulighed for at gøre noget ved det selv. Vi håber på at vi kan overbevise ham om at der skal ske noget nu, eller at der kommer regn asap så høsten stopper og han kan få fixet vores vand.

Problemerne med vandforsyningen gør bare at vi glæder os endnu mere til at vi skal flytte. Flytningen er kun 70 dage væk, så det er også til at se en ende på tilværelsen som lejer.