torsdag den 18. februar 2016

Gymnastik i Suldrup

I går var der møde i gymnastikudvalget i IK Frem, hvor jeg valte at møde op for at fortælle at jeg ønsker at bidrage som træner for gymnastikholdet fra 1. klasse.



Jeg har for efterhånden mange år siden selv gået til springgymnastik, samt været både hjælpetræner og træner for springgymnastikhold.

Med DGI’s lederuddannelse 1 og 2, samt en del andre kurser, har jeg også oparbejdet en del viden omkring springgymnastik, som jeg gerne vil give videre. Nu er spørgsmålet så hvor meget af det jeg kan huske når sæsonen går i gang til næste efterår.

Heldigvis er der god tid til sæsonstart (den nuværende sæson er jo ikke afsluttet endnu), så jeg kan nå at forberede mig godt.

Håbet er at jeg enten i løbet af august eller i starten af september kan komme på noget inspirationskursus, hvor jeg kan få genopfrisket teknikkerne, samt få lidt inspiration til at gå i gang med træningen.

Emilie skal starte i 1. klasse efter sommerferien, så hun kommer til at gå på det hold, så det bliver sjovt at træne hende.

lørdag den 13. februar 2016

Vi skal ”snart” flytte igen


Denne gang er det ikke familien eller venner der skal flytte, men i stedet er det arbejdspladsen som har planer om at flytte.

Og snart, er jo en relativ størrelse, for det er hverken i morgen, i næste uge eller næste måned.

Der er store planer om at udvide BOXIT i Aalborg, med en helt ny afdeling i centrum af byen, hvor der udover de mange depotrum også kommer kontorhotel samt kontor for Escot Erhvervsejendomme og BOXIT.

Byensejendom.dk skrev om byggeriet af de 18.800 m2 lagerhotel og kontorhotel tilbage i december måned, og da jeg glemte at dele artiklen den gang, kommer den nu i stedet.

Det bliver stort at følge med i byggeriet og rigtigt spændende når vi skal flytte kontoret derover.

fredag den 12. februar 2016

Containerlevering

Min gode kollega Rene, er manden som kører rundt i BOXIT Lastbil nummer 1 når der skal leveres udlejningscontainere rundt omkring i Danmark.

Rene har taget kameraet med på arbejde, og har monteret det forskellige steder på lastbilen for at vise hvordan containerlevering og containerafhentning foregår.

Du kan se den lidt action prægede video her:

fredag den 5. februar 2016

Prisforskelle i Jylland og København

Det har flere gange slået mig at der har været enorme prisforskelle når man sammenligner priser på ens ydelser og produkter øst og vest for Storebælt.

Der er store prisforskelle på ens produkter i Jylland og København


Vi har lige været igennem en større proces med at bygge nyt hus, og selvom de fleste husbyggefirmaer er begyndt at skjule deres prislister, lykkedes det alligevel at finde prislister til henholdsvis Jylland/Fyn og Sjælland. Det viste at der var 10 – 20 % i forskel på byggeprisen for huset. Hertil kan man så også forvente at grundprisen også vil være noget højere i København end i Jylland.

Det må jo så også betyde at det er noget dyrere at drive alle mulige forskellige typer af virksomhed på Sjælland, da de ansatte vil kræve en højere løn for at kunne bo i et tilsvarende hus.

Men det er ikke kun husbyggeripriserne som er højere. Hos BOXIT hvor jeg nu er ansat ved jeg at der er kunder i vores Odense afdelinger som er bosiddende i København.

Og hvorfor er der så det? For er der ikke mulighed for at leje et depotrum hos Self Storage virksomheder i København?

Selvfølgeligt kan man det, men det er til helt andre priser end det er muligt i Jylland og på Fyn.

Derfor er der nogen som gerne vil spare penge på lejen og i stedet vælger at køre deres ting til et opbevaringsrum i Odense.

Selvom det både koster brændstof, broafgift og slitage på bilen, er det stadig billigere for dem at få opbevaret deres indbo hos BOXIT i Odense end hos en af vores konkurrenter i København.

Det er altså lidt vildt at tænke over at besparelsen kan være så stor.

Udover de kunder som vælger at køre fra København til Odense, har vi også Københavnske kunder som vælger at leje en af vores containere til opbevaring ude i haven. Der er mange penge at spare ved at opbevare tingene derhjemme frem for at skulle leje sig ind i et opbevaringsrum, men det kræver selvfølgeligt at man har plads til containeren.

På BOXIT’s hjemmeside har jeg været ved at skrive lidt om mulighederne for billig opbevaring i København, eller for Københavnere som vil køre til Odense med deres ting.

Jeg er blevet noget nysgerrig efter hvor der er andre store prisforskelle, så hvis du kender til sådanne tilfælde må du meget gerne smide en kommentar.

mandag den 11. januar 2016

Forretningen udvider igen

Selvom jeg har været vandt til at have fingeren på pulsen og være med til at bestemme alt, er jeg nu ved at have helt styr på at jeg ikke behøver at vide alt om hvad der sker i virksomheden hvor jeg tilbringer lidt over 1/3 af min tid alle hverdage.

Det er skønt at være kommet til en virksomhed i fremdrift, hvor man kan være med til at præge retningen. De mange forskellige tiltag der er gjort inden for udlejning af skibscontainere betyder nu at det er blevet tid til endnu en udvidelse, denne gang med en ny kollega.

BOXIT Container søger lige nu Danmarks bedste b2b sælger til udlejning af containere.

Sælgeren skal have branchekendskab og skal være en skarp sælger.

Kender du den rette person til jobbet, eller er det dig vi søger, så er der meget mere information her:
https://www.boxit.dk/kontakt/aktuelt/danmarks-bedste-b-t-b-saelger

lørdag den 19. december 2015

Besøg af ekstrabladet

Jeg havde besøg af en fotograf fra ekstrabladet, som skulle lave et par billeder til en artikel om at blogge.

Vi mødtes i vores nye hus hvor jeg blev placeret ved et lille klapbord med en bærbar.

Der blev også skudt et par billeder andre steder i huset, så det bliver spændende at se billederne og artiklen.

torsdag den 17. december 2015

Nu er vi i gang med at flytte

Det går stille og roligt i den rigtige retning med flytningen. Hver dag får vi flyttet nye ting til det nye hus i Suldrup, og i weekenden kommer den store flyttedag.

I går var vi et smut i IKEA og købe garderobeskabe til soveværelse og pigernes værelser.

Maria har fået malet og pyntet pigernes værelser, og hvidevarerne er blevet installeret.

I aften skal de sidste netværkskabler trækkes så de forhåbentligt kan blive sluttet rigtigt til inden TDC kommer forbi på fredag med internetforbindelsen.

Hvis vi kan nå det går vi i gang med at samle skabene i aften, ellers bliver det i morgen. Når jeg kører fra arbejde fredag henter jeg en stor lukket flyttetrailer og så er vi klar til at flytte fra lørdag morgen.