Viser opslag med etiketten Webshop. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Webshop. Vis alle opslag

fredag den 11. september 2015

IngenCo2

ingenco2.dk tilbyder hjemmesider og webshops at blive certificeret som CO2 neutrale websites. Det sker ved at man oplyser hvor mange sidevisninger hjemmesiden / websitet har pr. måned.

Der er lavet beregninger på hvad det kræver i strømforbrug at have en webserver, samt hvad det koster i strømforbrug at se en side på internettet.

Derfor kan hjemmesideejerne opkøbe den mængde CO2 neutrale strøm som skal til for at hjemmesiden er CO2 Neutral.

Ved tilmelding til certificeringen støtter man op om opførsel af nye vedvarende energikilder som vindmøller.

Ved at blive certificeret med mærkningen fra ingenco2.dk får man også mulighed for at brande virksomheden.

Herudover er der også i direkte værdi som overføres til hjemmesiden / webshoppen, da der fra certifikatet hos ingenco2.dk linkes tilbage til hjemmesiden / webshoppen. Og det stopper ikke her, for det er ikke bare et link fra et certifikat. Faktisk får du en lang række certifikater på en lang række troværdige domæner.

Eksempelvis er alle disse certifikater for boxit.dk:


På hvert af disse domæner er der certifikater på 14 sprog med et link til hjemmesiden fra hvert certifikat.

Herudover der en liste på ingenco2.dk over deltagerne hvor der også er link ind, så alt i alt får man mange indgående links med dette certifikat.

fredag den 10. juli 2015

Sidste dag i børnehaven / vuggestuen

I dag er det sidste dag for Ida og Emilie i børnehaven / vuggestuen Himmelblå i Svenstrup. De har fået is med til at dele ud, men Emilie spurgte mig en dag om hun ikke måtte få blomster med til de voksne i børnehaven.

Jeg kom helt fra blomsterne igen, så der er ikke kommet en buket blomster med… Øv for en far der ikke kan huske.

Men er det helt skidt at vi glemte blomsterbuketten? Det tror jeg faktisk ikke, for der er jo allerede sommer, og de pædagoger som Emilie har haft mest med at gøre er gået på ferie. En af dem fik ikke sagt ordentligt farvel, så jeg har lovet Emilie at hun kan komme på besøg efter ferien og få sagt farvel på det tidspunkt.

Når vi efter ferie skal på besøg igen, kan vi så tage blomsterne med.

Jeg kender Mette fra Carla Blomster i Aalborg, og hun laver de flotteste buketter, så der vil jeg køre ind med Emilie og købe den buket som børnehaven skal have efter ferien.

onsdag den 11. februar 2015

Flere nye tøjmærker og produkter

En af de webshops som vi arbejder med er Brands4you som i dag har været inde med en kasse nyt tøj som skal på webshoppen. Jeg er specielt spændt på at se de nye Head boxershorts som kommer på, da jeg forventer meget af disse.

Jeg kender til brandet Head fra forskellige sportsaktiviteter som svømning, ski, snowboard, tennis og squash, men jeg er lidt usikker på hvor meget den generelle danske befolkning kender til det lækre brand.

Om det bliver en så stor succes som det fortjener ved jeg ikke, men jeg håber da jeg selv er vild med Head.

Udover det nye fra Head kommer der endnu mere Disney børnetøj samt børnetøj med smølferne og mange andre kendte figurer som jeg ved at Emilie ville elske hvis jeg havde med hjem. Indtil videre har vi mest haft t-shirts og nattøj til børn, men nu kommer der også undertøj med de kendte figurer på.

Der kommer også mere dametøj i form af striktrøjer samt en række andre undertøjsprodukter og strømper.

Vi glæder os til at få pakket tøjet ud af kassen og få lavet de nye produktbilleder og få oprette de nye produkter i shoppen.


tirsdag den 13. januar 2015

Ny webshop klar

Vi har i den sidste tid arbejdet hårdt med at få en ny webshop klar. Helt ny er den dog ikke, da det er en oversættelse af en dansk webshop til en engelsk webshop.

Spirit Icons er dansk smykkedesign som du kan købe online eller i en af de mange fysiske guldsmedeforretninger rundt omkring i Danmark.

Det er også muligt at købe smykkerne i Sverige, Norge, Tyskland og Østrig i fysiske forretninger.

www.spiriticons.dk er det muligt at købe alt fra halskæder og armbånd til de tilhørende vedhæng og ikoner, men nu er det så også blevet muligt med en engelsksproget webshop.

Den ny webshop på engelsk hvor man kan købe sølvsmykkerne fra danske Spirit Icons findes på www.spiriticons.com.

Der er meget tekst som skal oversættes når der skal sættes en dansk webshop op til en engelsk version og vi er næsten færdige. Der er enkelte små steder hvor der mangler lidt, men det burde ikke være noget som forhindrer de besøgende i at handle hos Spirit Icons.

Vi er meget glade for at kunne samarbejde med Tim og Daniel fra Spirit Icons og være med til at udbrede kendskabet til alle deres fine smykker.

fredag den 5. december 2014

Nemme julegaver

Jeg er allerede blevet færdig med at købe julegaver – Ja jeg har faktisk været det i ca. en uge.



Jeg har bestilt en del julegaver på nettet så de bliver sendt hjem til os selv eller hjem til min mor, afhængigt af hvem gaverne er til.

Dem der altid ønsker sig nemme julegaver som boxershorts og strømper kan man meget hurtigt finde billige men samtidigt gode julegaver til.

Eksempelvis har jeg fået købt mig nogen Levi’s boxershorts til ingen penge som julegave til… Ja jeg må nok hellere lade være med at nævne navne da de/i kan ske at læse med her.

Alt virakken omkring min fars død i løbet af sommeren har gjort at jeg har misset fødselsdagsgaven til min svigerinde. Derfor har jeg også fået bestilt en lækker guldbelagt fingerring med et yndigt lille hjerte på til hende så hun får en ekstra gave til jul – En gave under juletræet som ikke er pakket ind i julepapir.

lørdag den 1. november 2014

Liv og Stil messe i Aalborg

Vi har i dag været på familiehyggetur til Gigantium i Aalborg hvor der var Liv og Stil messe.

På messen skulle vi mødes med Marias forlædre og storebror samt niece Alma.

Der var meget forskelligt at kigge på og heldigvis var vi der helt fra starten af, for da vi havde været rundt og se det meste var der fyldt godt op i de små gange mellem messestandene.

En af de studerende som vi har haft i praktik inde hos Eventa var også derude men jeg mødte ham ikke. Jeg fik dog et par snaps fra ham.

Nogen jeg dog mødte uden at jeg var sikker på at de var der var Tim og Daniel fra Spirit Icons som fremviste deres smykker. De har haft meget travlt med messer osv. den sidste tid, og jeg har haft meget om ørerne, så det er ikke så meget vi har snakke sammen. Det var rigtigt rart lige at støde på dem og få en lille snak.

Om ca. 2 uger er de færdige med de sidste messer i denne omgang og så skal vi have sat ekstra fokus på deres webshop igen.

mandag den 1. september 2014

Sådan rammer du plet

Jeg har været på besøg hos Skipperens Rammer i Aalborg hvor jeg har hjulpet til med opstart af ny webshop på www.skipperens-rammer.dk. I shoppen har du mulighed for at bestille professionelle rammer til kunst, foto og lignende.



Ole Møller som er rammemontør hos Skipperens Rammer bygger rammerne efter mål, så du får en ramme som du ønsker den.

Når du bestiller en ramme kan du få lavet indramningen med eller uden passepartout, du kan få motivet opklæbet på en plade så det forbliver pænt inde i rammen og du kan vælge om du vil have glas foran motivet.

Udover at indramme kunst, laver Ole også flotte spejle. Der bliver solgt alt fra helt små spejle til meget store og prægtige spejle, og du kan selv vælge hvilken ramme der skal bruges til dit spejl.

Der er mange spændende rammer i Skipperens Rammer, så kig ind forbi webshoppen eller hvis du har tid og mulighed for det, så gå ind i butikken i Aalborg og se hvad der er af muligheder.

onsdag den 27. august 2014

Disney t-shirt Give Away

Så er der en Give Away på bloggen. Denne Give Away er sponsoreret af www.brands4you.dk hvorfra du kan få en Disney t-shirt.



Der er flere forskellige motiver at vælge mellem som Mickey eller Minnie Mouse, Lynet McQueen, Disneys prinsesser og andre.



For at blive den heldige vinder af denne Give Away skal du:
  1. Skrive en kommentar om hvilken t-shirt og størrelse du ønsker.
  2. Syntes godt om Brands4you på deres facebook side som du finder her
  3. Følge Og Dermed Basta på Bloglovin

Her finder du udvalget af Disney børnetøj.

Vinderen bliver trukket fredag den 5. september.

tirsdag den 26. august 2014

Blazzeo ProFoca 1000 fotolampe

Vi har i dag været på kundebesøg hos boynq.dk hvor vi snakkede strategi for det næste stykke tid. Der kommer snart nye produkter på shoppen, både fordi Apple og Sony kommer med nye smartphones, og derfor kommer der tilbehør til dem, men også fordi der er nye produkter på vej.

Det bliver meget indenfor de samme produkttyper som der allerede bliver solgt nu på webshoppen, så der bliver noget mere indenfor batteribank, højttaler og lignende.

For år tilbage fotograferede de selv deres produkter derude og derfor har de noget forskelligt fotoudstyr stående. De bruger det ikke mere, og derfor står det lidt i vejen for dem. Vi fik lov til at låne en fotobox med hjem som vi vil prøve at bruge når vi skal lave produktbilleder næste gang.

Der var også en fin fotolampe med navnet Blazzeo ProFoca 1000 som jeg har prøvet at søge lidt på. Jeg har fundet en spansk blog som for 2 år siden har skrevet om lampen som kunne købes til under 70 Euro, mens jeg et andet sted kan finde den til ca. 200 USD uden skærm, så det er jo vidt forskellige priser.



Jeg vil derfor gerne høre hvis der er nogen som kender til lampen, kvaliteten af den og prisen for den.